Shopping Cart
Shop now
Login
Search for products on our site
See more
Ankers Hue
Ankers Hue
Ankers Hue
Ankers Hue
Ankers Hue
Adventstilbud

Ankers Hue

Regular price 0,00 DKK

Denne opskrift er på dansk og findes herunder.

Ankers Hue er en enkel hue med segmenter af ribstrik. Huen strikkes først rundt på rundpind, hvorefter indtagninger i toppen strikkes med strømpepinde. Mål hovedomkredsen på modtageren for at vurdere hvilken størrelse, du skal strikke. De to mindste størrelser er som udgangspunkt til børn, mens de to største er til voksne.

Størrelse: Passer til hovedomkreds 47-49 (50-52) 53-55 (56-60) cm

Længde: 17 (19) 21 (22) cm

Strikkefasthed: 22 masker x 29 pinde i = 10 x 10 cm i ribstrik (1 r, 1 vr)

Vejledende pinde: 30 eller 40 cm rundpind 4,0 mm, strømpepinde 4,0 mm

Materialer: 50 g garn

Garnforslag: Lambswool fra Camilla Vad (100 g = 450 m) sammen med Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m). Alpakka Ull fra Sandnes Garn (50 g = 100 m)

Hue

Slå 76 (80) 88 (104) m op på rundpind 4,0 mm (40 cm).

Strik 10 (11) 12 (14) omg rib (1 r, 1 vr), strik 2 omg r.

Strik 10 (11) 12 (14) omg rib (1 vr, 1 r), strik 2 omg r. 

Strik 10 (11) 12 (14) omg rib (1 r, 1 vr), strik 1 omg r. Strik 1 omg r, mens der jævnt fordelt på omg strikkes 2 r sm i alt 16 (20) 18 (24) gange (= 60 (60) 70 (80) m).

Strik 10 (11) 12 (14) omg rib (1 vr, 1 r), strik 1 omg r.

Fordel m på fire strømpepinde 4,0 mm og strik resten af huen rundt i glatstrik. Indtagninger strikkes nu således:

Strik * 4 (4) 5 (6) m r, 2 r sm *, gentag fra * til * omg ud. Strik 1 omg r.

Fortsæt med at strikke indtagninger på denne måde på hver anden omg, men hele tiden med 1 m mindre mellem indtagningerne, indtil der er 3 m mellem hver indtagning. Herefter strikkes indtagningerne på hver omg, til der er 0 m mellem hver indtagning.

Strik 2 r sm omg ud. Bryd garnet og træk enden gennem de resterende m for at hæfte.

Hæft alle ender.