This page is for approved wholesale customers only.
Log in to your account | Contact us to request a wholesale account.
Log in to your account | Contact us to request a wholesale account.
Denne opskrift er på dansk.
Maggie Vest strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen med udtagninger. Der samles masker op til skuldre øverst på ryggen, og skuldrene strikkes frem og tilbage med ind- og udtagninger. Under ærmegabet samles skuldrene og ryggen for at danne kroppen, der strikkes frem og tilbage på rundpinden. Langs ærmeåbningen strikkes en ribkant. Til slut strikkes knapstolper langs forkanterne og langs halskanten.
Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.
Størrelsesguide
Maggie Vest bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 5 cm. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige vest er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En vest i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Vestens overvidde: 85 (90) 96 (101) 106 (116) 125 (136) 146 (156) cm
Længde: 48 (52) 54 (56) 58 (59) 60 (63) 66 (70) cm (målt midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm)
Materialer: 150 (150) 150-175 (175) 175 (200) 200 (200-225) 225 (225) g Cashmere Classic fra Cardiff Cashmere (25 g = 112 m) eller Cashmere Premium fra Lang Yarns (25 g = 115 m) eller Cashmere 6/28 fra Pascuali (25 g = 112 m) eller 300 (300) 350 (350) 400 (400) 450 (450) 500 (500) g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
6 knapper (Ø = 18 mm)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Den grønne Maggie Vest er strikket i Cashmere Classic fra Cardiff i farven Niwa [725].
Den blå Maggie Vest er strikket i Double Sunday fra Sandnes Garn i farven Night sky [5591]