Bag navnet PetiteKnit står Mette Wendelboe Okkels, der udvikler strikkeopskrifter til både kvinder og mænd og børn i alle aldre

PetiteKnit blev stiftet i 2016, og siden er der udkommet over 200 opskrifter i flere forskellige sværhedsgrader - og der kommer stadig flere opskrifter til. Ud over opskrifterne udvikler og sælger PetiteKnit produkter, der er næsten uundværlige, når man strikker.

Hvor og hvornår lærte du at strikke?

Da jeg var 6 år gammel, lærte min mormor mig at strikke, og jeg har mere eller mindre strikket hele mit liv. Men det var først flere år senere, da jeg var på barsel med min første datter, at jeg begyndte at strikke med det formål at lave mine egne opskrifter. Jeg mødte en gruppe ældre kvinder, som samledes for at strikke og snakke, og de lærte mig en masse om teknikker og hvilken glæde, det kunne være både socialt og håndarbejdsmæssigt at arbejde med strikkepindene.

Hvad har fået dig til at arbejde professionelt med strik?

Selvom det ikke var dem, der lærte mig at strikke, så var det alligevel min far og min mor, der inspirerede mig til at blive selvstændig og gøre min kreative side til min levevej. De har begge har været selvstændige hele mit liv, så idéen om at arbejde for mig selv og skabe mit helt eget, har altid været nærliggende - til trods for, at jeg læste medicin i næsten 10 år, før jeg indså, at jeg ville arbejde som selvstændig.

At det lige blev strik, er både meget nærliggende og også et spørgsmål om tilfældigheder, for måske kunne det også have været noget andet kreativt. Men at det netop blev strik handler nok meget om, at strik er noget man altid kan have med sig, hvad end man er på farten eller bare har fem minutter, så kan man altid have sit strikketøj med sig og få strikket et par pinde eller endda bare et par masker. Det er blevet en del af den jeg er, at jeg aldrig går ud ad døren uden at have garn med i tasken.

Selve processen med at strikke er både inspirerende og afslappende, og mens jeg har pindene i hænderne, får jeg idéer til at arbejde med teknikkerne og udnytte håndværket. Desuden holder jeg af selve formidlingen af strik, at skulle forklare hvordan man kommer fra et skridt til det næste, at graduere og udregne.

Har du en særlig rutine for arbejdet med nye opskrifter?

Når jeg begynder et nyt projekt, starter det som regel med en idé, enten en vag idé om en farve eller en konkret idé om en konstruktion eller en teknik brugt på en bestemt måde. Derefter begynder jeg at strikke til mig selv mens jeg tager noter undervejs – hvilket ofte betyder en hel del optrævlede forsøg fordi idéen først rigtigt tager form på pindene. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og teknikkerne. Det er helt utroligt så mange måder der er at strikke noget så umiddelbart simpelt som en raglansweater! Den grundlæggende konstruktion er den samme, men forskellene ligger i hvordan teknikkerne er kombineret. Derudover spiller garnet en stor rolle, så selv den samme konstruktion opfører sig anderledes i en anden garnkvalitet.

Jeg synes som regel det er mere interessant at arbejde med konstruktion end med struktur – selvom strukturstrik nu også er begyndt at interessere mig.

Når konstruktion er på plads, kommer arbejdet med at regne på tallene for at graduere opskriften til forskellige størrelser og at få ordnet mine noter så de tager form som en opskrift. Nogle gange er denne del af processen ligetil, men andre gange kræver det en del arbejde at styr på alle detaljer i alle størrelser og dele af den færdige strik.

Det er en udfordrende del af processen, men det at skrive opskrifterne og få kommunikeret alle trinene på en måde der er nem at følge er også en tilfredsstillende del.

Hvad har medicinstudiet betydet for dit arbejde med strik?

Mine 10 år som medicinstuderende har betydet en del for min måde at skrive opskrifter. På mange måder er det at skrive en opskrift det samme som at skrive en videnskabelig artikel. Min vejleder på universitetet sagde til mig at en metodeafsnit skulle være skrevet så enhver anden ville kunne gentage det. Det er et spørgsmål om en balance i hvor mange informationer der er med. Der skulle hverken være så mange informationer at det blev forstyrrende eller så få at det ikke var tilstrækkeligt. Grundlæggende er det at skrive en opskrift præcis det samme. Jeg beskriver hvert nødvendigt skridt, så enhver med kendskab til teknikkerne skulle kunne komme frem til samme resultat ved at følge opskriften.

Den måde at tænke på instruktionerne i en opskrift har formet den måde jeg skriver opskrifter, men også den måde jeg udvikler dem. Det er en måde at skære det unødvendige fra og fokusere på de vigtige detaljer og de naturlige overgange fra et trin til det næste.

Mine år som studerende har også lært mig at være grundig og vigtigheden af alle mellemregningerne. Som strikdesigner ville jeg ikke have været foruden mine år på medicinstudiet.

Hvad inspirerer dig?

Det er altid et af de sværeste spørgsmål at skulle svare på, fordi inspiration kommer alle steder fra. Det kan være en farve, en form, en kvinde der går forbi mig på gade. Jeg prøver altid på at være så åben for indtryk som muligt.

 

Hvad er det vigtigste for dig, når du udvikler nye opskrifter?

En stor del af min motivation for at strikke til mig selv har altid været at kunne strikke noget af lige så høj eller højere kvalitet, end det jeg kunne have købt – både i kvaliteten på garnet og i måden strikken sidder på mig. Af den grund er det første jeg tænker på, når jeg designer, at det skal være noget jeg selv har lyst til at bruge, at gå med eller se min familie have på.

Når jeg strikker, har jeg lyst til at udfordre mig selv samtidig med at jeg husker på strikkens flow. Flowet i strikken er en svær ting at forklare, men for mig er det når hvert trin følger naturligt efter hinanden, når der ikke er nogen unødvendige skift eller monteringsarbejde. Der er få ting så tilfredsstillende, når det kommer til flow, end at strikke en raglansweater.

Jeg tror – og håber – at når flowet er rigtigt, så er opskriften også nemmere at gå til og trinnene lettere af følge, selv når en opskrift bruger flere forskellige og svære teknikker.

Hvad er det interessante ved at strikke?

At strikke er interessant af flere grunde: selve det at strikke er i sig selv en meditativ proces og at arbejde med sine hænder og holde hænderne og tankerne i gang er godt i sig selv, men strik har den yderligere fordel at der kommer et produkt ud af det. For mig gør det strik mere interessant end andre tilsvarende meditative sysler som for eksempel puslespil. Det er med til at holde mig motiveret mens jeg slapper af. Jeg tror det er dét der driver så mange til at strikke; nydelsen ved at gøre noget, der føles godt samtidig med at det har et formål.

Hvad er det bedste ved at kunne strikke selv?

Det bedste ved at strikke selv er at kvaliteten kan prioriteres og at det færdige strik kan være præcis som du selv ønsker det når det kommer til ting som garn, farver, længder og alle den slags detaljer som man ikke kan købe samme udvalg af i butikkerne, Få ændringer kan gøre en stor forskel og når man selv sidder med strikketøjet i hænderne, så kan man foretage de ændringer.

At have strikket – eller få noget til strikket til en selv – gør det endelige stykke strik mere meningsfuldt. Der ligger mange følelser i de mange timer det tager at strikke.

Hvad er det vigtigste når man strikker?

Personligt tror jeg at det vigtigste at huske på når man strikker er at gøre sig umage. Præcis fordi processen har et formål, jeg vil gerne at det færdige strik er noget jeg rent faktisk vil glædes ved at tage på eller bruge. Af samme grund trævler jeg hellere end næsten færdig sweater op hvis jeg lavede en fejl tidligere eller den ikke sidder rigtigt på mig – og fordi processen er en del af det gode ved at strikke, så føles det okay at have arbejdet mange timer på det, fremfor at skynde mig og ikke blive tilfreds med det til sidst.

Ud over det så sætter jeg stor pris på kvalitet. Når jeg bruger mange timer på at strikke, føles det godt at bruge kvalitetsgarn og kvalitetsudstyr.