Key Sweater Junior
Key Sweater Junior strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Der strikkes vendepinde efter halsens ribkant for at danne halsudskæringen. Ærmer og krop strikkes rundt og afsluttes begge af en ribkant. På sweateren strikkes et tofarvet stribemønster.
Størrelsesguide
Key Sweater Junior bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i forhold til brystmålet. Størrelserne 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-11) 11-12 år svarer til et brystmål på omtrent 53 (54) 56 (57) 59 (62) 64 (68) 72 (75) 78 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Hvis du/modtageren fx måler 62 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. 6-7 år. En sweater i str. 6-7 år har overvidden 88 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 26 cm. Hvis det målte brystmål afviger fra aldersguiden, bør du være opmærksom på at tilpasse længderne til den person, du strikker til. Det samme gælder, hvis barnet er lavere/højere end gennemsnittet.
Størrelser: 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-11) 11-12 år
Sweaterens overvidde: 72 (76) 80 (84) 84 (88) 88 (92) 96 (100) 104 cm
Længde: 36 (38) 42 (43) 45 (48) 49 (50) 52 (53) 54 cm (mål midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i mønsterstrik og glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40 og 60 eller 80 cm), rundpind 3,5 mm (40, 60 eller 80 cm), strømpepinde 4 og 3,5 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik)
Materialer: Bundfarve: 150 (150) 200 (200) 250 (250) 250 (300) 300 (300) 350 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller 150 (150) 200 (200) 200 (200) 250 (250) 300 (300) 350 g Peruvian fra Filcolana (50 g = 100 m) eller 150 (150) 200 (200) 200 (200) 200 (250) 250 (250) 300 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
Stribefarve: 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 (200) 250 (250) 300 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 (200) 250 (250) 250 g Peruvian fra Filcolana (50 g = 100 m) eller 100 (100) 150 (150) 150 (150) 200 (200) 200 (250) 250 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.
Målskema kan findes her.
Den blå og bordeaux Key Sweater Junior er strikket i Peer Gynt fra Sandnes Garn i farverne Arctic ice [5811] og Vinrød [4363].
Video
Jacquard:
Italiensk opslag:
Udt-h på retsiden:
Udt-v på retsiden:
Udt-h på vrangsiden:
Udt-v på vrangsiden:
German Short Rows:
Sætte ærmer til hvile:
Løkkeopslag:
Italiensk aflukning:
Hurtig og nem italiensk aflukning:
Undgå hul ved opstart på ærme: