Sekvens Sweater
Sekvens Sweater strikkes oppefra og ned i rib (1 r, 1 vr) med raglanudtagninger i én tråd Spinni og én tråd silk/mohair. Første del af bærestykket strikkes frem og tilbage på pinden for at danne halsudskæringen. Ærmerne strikkes på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til sidst samles der masker op langs halskanten, og der strikkes en dobbelt ribkant over disse.
Bemærk, at strikkefastheden skal måles efter blokning. Det betyder, at du - mens du strikker - vil måle en strikkefasthed på ca. 25-27 m pr. 10 cm. Dette vil udvide sig til en strikkefasthed på 22 m pr. 10 cm efter vask og brug. Strik en prøvelap og vask og blok den, inden du går i gang med din Sekvens Sweater.
Størrelsesguide
Sekvens Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 13-14 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. M.
Størrelse: XS (S) M (L) XL
Overvidde: 98 (104) 109 (115) 124 cm (målt efter vask og blokning)
Længde: Målt midt bag (uden halsribben): 52 (55) 57 (60) 64 cm
Ærmelængde: 42 (44) 47 (49) 50 cm
Strikkefasthed: 22 masker x 25 pinde i ribstrik (1 r, 1 vr) på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter blokning
Vejledende pinde: Rundpind 3 (40 cm), rundpind 4 mm (60 og 80-100 cm), strømpepinde 4 og 3 mm
Materialer: 150 (150-200) 200 (200) 250 g Spinni fra Isager Yarn (50 g = 300 m) sammen med 100 (125) 125 (150) 150-175 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Brushed Lace fra Mohair By Canard (25 g = 210 m) eller Soft Silk Mohair fra Knitting For Olive (25 g = 210 m) eller Silk Mohair fra Onion Garn (25 g = 210 m).
Om garnforbrug
Oversigten viser garnforbruget til hver stribefarve. I enkelte tilfælde ligger garnforbruget lige på vippen mellem et antal nøgler garn.
Stribe 1 + 5: 50 (50-100) 100 (100) 100 g Spinni fra Isager sammen med 50 (50) 50 (50) 50-75 g silk mohair
Stribe 2: 50 (50) 50 (50) 100 g Spinni fra Isager sammen med 25 (25-50) 50 (50) 50 g silk mohair
Stribe 3: 50 (50) 50 (50) 50-100 g Spinni fra Isager sammen med 25 (25) 25-50 (50) 50 g silk mohair
Stribe 4: 50 (50) 50 (50) 50-100 g Spinni fra Isager sammen med 25 (25) 25 (50) 50 g silk mohair
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.
Sekvens Sweateren med den lilla stribe er strikket i:
Spinni fra Isager i farve 47 sammen med Silk Mohair fra Isager i farve 47
Spinni fra Isager i farve 0 sammen med Silk+Kid Mohair fra Onion i farven Råhvid [3001]
Spinni fra Isager i farve 12S sammen med Brushed Lace fra Mohair by Canard i farven Soft Allium [3026]
Spinni fra Isager i farve 3 sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Okkerbrun.
Sekvens Sweateren med de sorte sko foran er strikket i:
Spinni fra Isager i farve 47 sammen med Silk Mohair fra Isager i farve 47
Spinni fra Isager i farve 0 sammen med Silk+Kid Mohair fra Onion i farven Råhvid [3001]
Spinni fra Isager i farve 2S sammen med Silk+Kid Mohair fra Onion i farven Råhvid [3001]
Spinni fra Isager i farve 3 sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Okkerbrun.
Sekvens Sweateren med den grå stribe er strikket i:
Merino fra Knitting for Olive i farven Mørkgrå sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Lakrids
Merino fra Knitting for Olive i farven Hvid sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Råhvid
Merino fra Knitting for Olive i farven Perlegrå sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Zink
Merino fra Knitting for Olive i farven Okker sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Okkerbrun.
Video
Farveskift:
Udt-h på retsiden:
Udt-v på retsiden:
Udt-h på vrangsiden:
Udt-v på vrangsiden:
Samle arbejdet:
Sæt ærmer til hvile:
2 ret sammen:
2 vrang sammen:
Undgå hul ved opstart på ærme:
Italiensk aflukning:
Hurtig og nem italiensk aflukning:
Samle masker op til hals:
Elastik i ombukket halskant: