September Hue
September Hue strikkes rundt på rundpind i patentstrik fra pandestykket og op. Til huen anvendes italiensk opslagning for at få en pæn kant. I huens top strikkes indtagninger.
Bemærk, at når patentstrik strikkes rundt på en rundpind, vil patentmaskerne på hver anden omg strikkes som retmasker og hver anden omg som vrangmasker.
Størrelse: Passer til hovedomkreds 53-55 (55-58) cm
Strikkefasthed: 12 masker x 38 pinde i patentstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm (mål strikkefastheden, idet du presser strikkeprøven let ud til siderne)
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40 cm), strømpepinde 4,5 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: Forslag 1: 100 (100) g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m) sammen med 50 (50) g Alpakka Følgetråd fra Sandnes Garn (50 g = 400 m) eller 25 (25) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)
Forslag 2: 50 (50) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) (strikkes med enkelttråd) sammen med 50 (50) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) (strikkes med dobbelttråd)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.
Den brune September Hue er strikket i Peer Gynt fra Sandnes Garn i farven Mellombrun melert [2652] sammen med Alpakka Følgetråd fra Sandnes Garn i farven Eikenøtt [3161].
Den lyserøde September Hue er strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana i farven Bubblegum [313] sammen med Tilia fra Filcolana i farven Bubblegum [313].
Video
Italiensk opslag:
Patentstrik på rundpind:
Mål strikkefasthed:
Indt-h:
Indt-v:
2 ret sammen:
Bryd garnet og træk enden gennem maskerne:
Elastik i kanten: