Amy Sweater
Amy Sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes bærestykket frem og tilbage på pinden for at danne halsudskæringen, og herefter samles arbejdet, således at resten af bærestykket strikkes rundt på rundpinden med raglanudtagninger. Ærmer og krop afsluttes af brede ribkanter i dobbeltrib og en glatstrikket kant. Halsens rullekrave strikkes til sidst ud fra opsamlede masker.
Størrelsesguide
Amy Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 20 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 88 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 108 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 20 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 100 (104) 108 (112) 118 (126) 134 (142) 150 (160) cm
Længde: 51 (54) 56 (57) 59 (61) 63 (65) 68 (70) cm målt midt bag uden rullekrave
Strikkefasthed: 20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm og 4 mm
Materialer: 550 (600) 650 (700) 750 (750) 800 (850) 900 (950) g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.
Den grønne Amy Sweater er strikket i Peer Gynt fra Sandnes Garn i farven Matcha [9564].
Video
Udt-h:
Udt-v:
Løkkeopslag:
Samle arbejdet:
Sæt ærmer til hvile:
Undgå hul ved opstart på ærme:
2 ret sammen:
2 drejet ret sammen:
Samle masker op til hals:
German Short Rows: