This page is for approved wholesale customers only.
Log in to your account | Contact us to request a wholesale account.
Log in to your account | Contact us to request a wholesale account.
Denne opskrift er på dansk.
Kumulus Top strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes fire trekanter, der herefter samles på en rundpind for at danne kroppen. Kroppen strikkes lige ned i glatstrik og afsluttes af en ombukskant. Til slut strikkes i-cordkanter langs kanterne øverst på toppen. Disse fortsættes i stropperne, der sys sammen med maskesting.
Størrelsesguide
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til et brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Kumulus Top bæres således med et bevægelsesrum på omtrent -6 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 89 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En top i str. S har overvidden 84 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (negative ease) på -5 cm. Hvis du ligger mellem to størrelser, da vælg den mindste størrelse.
Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj. Toppen bæres dermed med et bevægelsesrum på -2 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 80 (84) 89 (94) 103 (112) 124 cm
Hel længde: 50 (52) 54 (56) 58 (59) 61 cm
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:Rundpind 3 mm (80 eller 100 cm), rundpind 2,5 mm (60 og 80 cm)
Materialer: 100 (100-150) 150 (150) 200 (200) 250 g Pure Silk fra Knitting For Olive (50 g = 250 m) eller Tynn Line fra Sandnes Garn (50 g = 220 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5).
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
I denne opskrift bruges bl.a. følgende teknikker:
Raglanudtagninger med en raglan-m:
Udtagning (udt-h):
Udtagning (udt-v):
Sæt ærmemasker til hvile:
Opstart på ærme uden sammensyning:
I-cordkant: