Ingrid Sweater Baby
Ingrid Sweater Baby strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles der masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Der strikkes ribkant i halsen, der ombukkes og strikkes ned. Ingrid Sweater Baby strikkes med strukturstrik, der består af tre forskellige mønstersegmenter. Mellem hver af disse strikkes et segment med hulmønster.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang for at måle strikkefastheden – bemærk, at strikkefastheden både i højden og bredden skal stemme, for at de på forsiden angivne mål kommer til at passe.
Størrelser: 1-3 (3-6) 6-9 (9-12) mdr.
Sweaterens overvidde: 54 (58) 62 (66) cm
Længde: 28 (30) 32 (34) cm (inkl. halskant)
Strikkefasthed: 20 masker x 32 pinde i strukturstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40 eller 60 cm), rundpind 4 mm (40 eller 60 cm), strømpepinde 3 mm, 4 mm og 4,5 mm
Materialer: 150 (150-200) 200 (200) g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m). Evt. tynd elastiktråd til halskant.
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.
Den lyse Ingrid Sweater Baby er strikket i Double Sunday fra Sandnes Garn i farven Almond [2511].
Den grønne Ingrid Sweater Baby er strikket i Double Sunday fra Sandnes Garn i farven Støvet olivengrønn [9071].
Video
Strikkeprøve og diagram:
Udt-r-v:
Udt-vr-h:
Krydsmønster:
Opstart:
German Short Rows:
Samle masker op til skulder:
Slå om pinden:
Løkkeopslag:
Italiensk aflukning:
Hurtig og nem italiensk aflukning:
Samle masker op til ærmer:
Indtagninger på ærmet:
Samle masker op til hals:
Ombukket halskant med dobbelstrik:
Strik halsen ned: