Sunday Sweater - Mohair Edition
Sunday Sweater - Mohair Edition strikkes oppefra og ned. Bærestykket strikkes rundt i rib med udtagninger. Der strikkes vendepinde sidst på bærestykket for at strikke ryggen højere. Krop og ærmer strikkes i glatstrik og afsluttes begge af en ribkant.
Størrelsesguide
Sunday Sweater – Mohair Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 12 cm. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 100 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. L. En sweater i str. L har overvidden 112 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 12 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 91 (97) 103 (109) 112 (120) 130 (139) 147 (156) cm
Længde: 51 (52) 54 (56) 58 (60) 62 (64) 66 (68) cm (ekskl. ombukket halskant)
Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik med dobbelttråd på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40 og 80 cm), rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm
Materialer: 200 (200) 225 (225) 250 (250) 275 (275-300) 300 (325) g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m). Bemærk, at der strikkes med dobbelt tråd og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug.
Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.
Målskema kan findes her.
Den blå Sunday Sweater - Mohair Edition er strikket i Silk Mohair fra Isager i farve 100.
Video
Dobbelstrik i halskanten:
Strik ombukket halskant:
Udt-r:
Udt-vr:
German Short Rows:
Sæt ærmer til hvile:
Løkkeopslag:
Undgå hul ved opstart på ærme:
2 ret sammen:
2 vrang sammen:
Sy ombukket halskant: